↑ Tilbage til Gele, marmelader og sirup

Generelt om gele

Jeg er glad for gele, de er fine og der er ikke store klumper af frugt i. Forstå mig ret, jeg kan godt lide frugt, men jeg bryder mig ikke synderligt om store sjaskede uformlige klumper som man nogle gange finde i marmelader – specielt i jordbærmarmelade.
Det kan selvfølgelig løses ved at blende marmeladen før den ryger på glas og det gør jeg da også. De bliver bare aldrig så fine og klare som geleer – som jeg også synes har en bredere anvendelse.

Geleerne bruger jeg ikke kun til at smøre på brød. De bruges også til kager, enten som del af fyld eller som toplag (tænk ostekage med et klar lag frugtgele ovenpå!)

Efter jeg mødte min kæreste blev jeg også introduceret til at bruge geleer (specielt ribsgele eller tyttebærsylt) til maden – det var ikke noget jeg havde fået med hjemmefra, men nu synes jeg næsten ikke at man kan fx spise en ordentlig sted uden at det hører til. Og så giver de også lidt ekstra pift til sovsen hertil.
Jeg bruger så ikke kun én slags gele til maden, men matcher alt efter hvad der nu passer til efter min mening – fx bruger jeg gerne en æblegele til flæskesteg, blomme, tranebær til kalkun eller ribs til and og brombær til oksekød – eller hvad jeg nu lige synes jeg vil have.

Derfor laver jeg gerne flere slags over året – ikke en kæmpe portion af én slags. Det kunne man godt, men det ville jeg synes var kedeligt.

Fremgangsmåden er stort set den samme næsten uanset hvad man vælger. men der kan dog være forskel på om der er naturlig pektin i frugten eller om man skal tilsætte det.

 

Basis for geleen, er en saft – den kan laves ved at koge bær eller frugt op med lidt vand, indtil bærrene eller frugten er helt blød og smattet.
herefter hældes hele indholdet over i et saftlærred(eller et tyndt (rent)viskestykke) med en skål under – jeg bruger så også en si over skålen som jeg lægger klædet i inden jeg hælder, da jeg synes det er nemmere at styre, når noget af væsken dræner fra med det samme. Når massen af frugt eller bær er hældt over i lærredet, så skal det op og hænge. Så skal saften have lov til at dræne fra lige så stille i sit eget tempo – så ikke noget med at mase det eller klemme på stoffet for at få mere saft ud. Det tager et par timer alt efter størrelsen – nogen sværger til at lade det dræne natten over – Det synes jeg ikke er nødvendigt, jeg synes det plejer at være drænet efter et par timer. Men hvis det passer med din tidplan, så lad bare lærredet hænge længere.
Der findes også mere advanceret udstyr til dræning af saft, så hvis du har sådan en saftkoger, så brug bare den. Jeg har ingen erfaring med dem, så der kan jeg ikke hjælpe.
Men et stykke stof og en køkkenlåge at hænde det i, med en skål under, så kommer man også langt.

img_20160702_131920

Næste trin er selve geleringsprocessen.

Her er det en god ting at vide om det frugt man bruger har en del naturlig pektin eller om det skal tilføjes. Skal man tilføje pektin, så er der flere måder. Man kan nemt få syltesukker i dag, hvor der er tilsat pektin til sukkeret, hvor man så bare hælder sukker i, i forhold til mængden af saft. Ellers er der også de små gule poser, man kan købe i de fleste store supermarkeder, som bare indeholder pektin. Fordelen ved disse er at man selv kan bestemme hvor sød (eller ikke) ens gele skal være. Der står dosering på posen og det er næsten altid x antal gram i forhold til liter saft.

Hvis man vil have en måde at teste gelen på, så sæt en tallerken eller underkop i køleskabet. Mens man koger gelen, kan man dryppe lidt fra skeen over på tallerknen og sætte den i køleskabet igen, tag den ud efter et par minutter og så test om geleen er stivnet. hvis den stadig løber på tallerknen, så er geleen ikke klar endnu.

Så mål saften af, kom det i en gryde, begyndt at varme gryden op. Hvis der skal tilsættet pektin, gøres det nu. Tilsæt den ønskede mængde sukker(en tommelfingerregel hedder 1 kg sukker til 1 l. saft, jeg bruger som regel 700 g sukker pr l.)
Rør til sukkeret er opløst og lade så geleen komme i kog. Nu skal geleen så have tid til at koge til den sætter sig. Det tager ca en 10 min, men som altid, så kommer det an på hvor meget man har i gryden, da en stor portion tager længere tid en en lille portion.
Brug gerne tallerkenmetoden som beskrevet ovenfor til at teste om geleen har sat sig. Når man har gjort det mange gange, kan man godt se på geleen hvornår den sætter sig, men det er ikke noget der er meget tydeligt, så jeg bruger selv stadig den kolde tallerken til at teste

Når geleen har sat sig, så skal den på glas – jeg skolder altid glassene inden brug, så de er helt fri for evt. bakterier. Jeg hælder kogende vand i glassene og på lågene, hvorefter jeg hælder det ud igen. Men pas på fingrene, for man kan nemt brænde nallerne på det kogende vand.
Hæld geleen på glas, mens den stadig er næsten kogende og luk glassene så hurtigt som muligt. Brug grydelapper eller andet til at holde på glassene mens du spænder låget. Derefter så tip glasset en tur på hovedet og sæt rigtig ned igen. Det er med til at få låget til at forsegle ved at skabe vakum. Men gør kun det hvis du bruger alm syltetøjsglas med metallåg! hvis du bruger dem med gummipakning og patentlåg, så lad være, da de vil sprøjte den varme gele ud mellem gummipakningen.

Derefter skal glassene have lov til at stå i fred og køle af – gerne til dagen efter. Lågene skal gerne være suget fast, metallågene skal ikke kunne klikke, hvis man trykker på toppen.
Nu er gelen færdig. Jeg sætter mine koldt og køligt, hvor de nemt holder et år. Du må bare ikke åbne dem før du skal bruge dem, da der kommer bakterier ned i dem, så snart du åbner dem og så vil holdbarheden blive forringet. Brug derfor også altid en ren kniv eller ske når du skal tage af geleen og sæt den så i køleskabet. Så holder din gele i længst tid.